Referater

Bustur til Himmerland – 19. – 23. august 2025

Tirsdag 19. august – Udrejse

Kl. 8 trillede bussen med Tjalfe som chauffør ud fra stationen i Ringsted med 34 forventningsfulde personer ombord. Bodil og Jon havde været på to spejderture, så vi var absolut i gode guide-hænder.

Første stop var på Kildebjerg rasteplads på Fyn. Ganske blæsende og overskyet så vi fortsatte mod den hemmelige bro ved Østbirk. Her var frokost og dejlig natur i solskin.

Broen var en del af ”Danmarks smukkeste Jernbane”, som var en privatbane, der gik fra Horsens til Bryrup. Banen blev åbnet i 1899 og i 1929 forlænget til Silkeborg. Selve broen er 45 meter lang oggodt 13 meter over Gudenåens vandspejl. Den er bygget i stål.

Imidlertid blev der midt i tyverne lavet vandkraftværk i Vestbirk, hvilket betød, at vandstanden i Gudenåen svandt betragteligt ind. Samtidig var sporbredden ikke tilpasset resten af det danske jernbanenet. Derfor besluttede man at lave broen om til en dæmning med mulighed for, at vandet kunne passere igennem i betonrør. Der blev så fyldt op med jord og sand, så broen blev helt tildækket. De nye skinner blev lagt ca. en meter højere end de gamle. Jernbanen var i drift indtil 1968, hvor strækningen blev lukket pga. stort, vedvarende underskud.

I 2014 gravede man broen frem igen og renoverede hele området. Jord og sand blev lagt tilbage på skråningerne, hvor man havde hentet det. Af broens 40.000 kg stål var det kun nødvendigt at udskifte mindre end 200 kg. Der er brugt 1.000 kg maling. 1200 kubikmeter sten og grus er udlagt på vandløbsbunden, så fisk og andre vandløbsdyr har optimale forhold.

Kl. 12.30 fortsatte bussen mod Vitskøl Kloster, som skulle være vores base de næste dage. Klosteret ligger med den skønneste udsigt ud til Limfjorden med Fur og Livø indenfor synsfeltet. Klosteret drives som Danhostel og Konferencecenter af Tamu Vitskøl. Det er unge mellem 18 og 30 år, med personlige og sociale vanskeligheder, som gør det svært for dem at komme i beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse, der her får mulighed for at blive hjulpet i gang, så de efter et års tid, kan søge videre ud på arbejdsmarkedet eller starte uddannelse.

Måske ankom vi lidt tidligere end annonceret – i hvert fald var de unge mennesker ikke helt klar med nøglerne, men i løbet af en halv times tid lykkedes det at få alle indkvarteret i det fine, gamle kloster.

Kl.16 var Peter Engelbrecht klar til to timers rundvisning på Vitskøl Kloster: Klosterets historie starter med Svend, Knud og Valdemar.

Efter mange blodige kampe stod Valdemar tilbage som sejrherre 1157. Som tak til GUD, skænkede Valdemar den Store sit gods: Vedskjule til kirken. Herfra opstod cistercienserklosteret – Vitskøl Kloster.

En abbed og 12 munke fra Esrum Kloster i Nordsjælland flyttede til Jylland og begyndte bogstavelig talt at bygge klosteret.

Optagelsesregler i cistercienserklostre var strengere end i andre klostre:

Man skulle være 18 år og selv have bestemt, at man ville i kloster

Man skulle kunne læse og skrive – også lidt latin

Man skulle have et godt helbred.

Efterhånden som klosteret blev bygget større, blev det plads til endnu flere mennesker i klosteret. Foruden abbeden var der i alt 20 munke, 40 lægbrødre (munke, som ikke opfyldte optagelseskravene) og rigtig mange daglejere, som boede hjemme. Daglejerne skænkede alt, hvad de ejede til klosteret, mod at være sikret, at der altid var mad og tøj til daglejeren og hans familie.

Ved reformationen 1536 ejede Vitskøl Kloster 600 tønder land jord og 60 gårde.

Efter reformationen konfiskerede kongen den katolske kirkes formue, så nu var det ham, der ejede klosteret, som blev lavet om til herregård og fik navnet Bjørnsholm. Munkene fik dog lov at blive boende så længe de levede.

Bjørnsholm blev overtaget af staten i 1935. I 1942 fik den igen navnet Vitskøl Kloster og blev brugt som statsungdomslejr og ungdomshjem indtil 1991. Fra 1976 til 2012 var det Københavns kommune, der ejede stedet og sendte mange af deres meget udfordrede unge derover.

Fonden til Vitskøl Klosters bevarelse købte stedet i 2012.

Nordfløjen blev i årene 1668 – 1916 brugt til sognekirke. Hele herregården er blevet renoveret gennemgribende i 1980´erne. Siden 1953 er der anlagt flere haver, hvor der dyrkes rigtig mange lægeurter. Haveanlæggene fremstår virkelig velholdte og med skilte ved de fleste planter.

Avlsgården, der blev genopført efter en brand i 1931, ligger nord for klosteret og kaldes stadig Bjørnsholm.

Efter den meget spændende rundvisning var der lige et pusterum på en times tid før vi skulle indtage vores middag i den gamle kirkesal, som nu bliver brugt som festlokale.

Efter noget tid lykkedes det de tre unge mennesker at få tændt lysene i stagerne, fundet vandkander frem, organiseret vinsalg og fundet skeer til alle fade. Det viste sig at vi skulle have brændende kærlighed med rødbeder. Til dessert fik vi en chokolademousse pyntet med lakridspulver og små skumfiduser.

Mange sluttede dagen i pejsestuen på første sal i vest fløjen. Herfra var der den skønneste udsigt til solnedgang over Livø. Faktisk kunne man også brygge sig en kop te eller kaffe.

Onsdag 20. august – Livø

Onsdag  morgen startede tidligt. Allerede 6.35 kørte bussen mod Rønbjerg havn, hvorfra vi kl. 7 skulle med båden til Livø. I strålende sol og meget lidt vind sejlede vi som de eneste passagerer med den lille morgenfærge. På Livø gik vi de 750 m til ”byen”, hvor vi efter kort ventetid blev inviteret ind til morgenmad i den kombinerede restaurant og købmandshandel.

Efter morgenmaden havde vi bestilt en af øens 3 fastboende til at fortælle om øen. Det var Bente, gift med øens økologiske landmand og øboer i 20 år. Hun var en formidabel fortæller og fortalte udover Livøs historie fra gammel tid, over den Kellerske periode med de mange anbragte mænd, der skulle arbejde med de forskellige opgaver  der var nødvendige for at holde øen nogenlunde selvforsynende, men som havde en relativt frit liv på øen.

Desuden fortalte Bente om, hvordan hverdagslivet som øboer er. Da de flyttede til øen var det med 4 hjemmeboende børn, der skulle med færgen til fastlandet for at gå i skole, og når der skal handles foregår det med egen båd til Rønbjerg og videre derfra med bil, en tur der tager minimum 3 timer.

Om det mere stille liv om vinteren, hvor de for at undgå økuller er meget sociale på fastlandet

og om det mere hektiske liv om sommeren, hvor gården eksperimenterer med mange forskellige afgrøder, der bl.a. leverer korn til bageriet Aurion.

Efter Bentes foredrag delte vi os i to hold (se Jons referat herunder). Jon tog dem med, der ønskede en længere tur og jeg gik med de resterende syv en lidt lettere tur op over heden til det desværre lukkede fugletårn. Lukket pga. hvepse og råd, stod der på et skilt. Men der var en bænk og den mest fantastiske udsigt over heden og Limfjorden. Vi var så heldige med vejret, der både var varmt og solrigt.

Tilbage igen var det tid til frokost, denne gang buffet og da det var bragende varmt, valgte de fleste at sætte sig i teltet udenfor købmanden. Drikkevarer kunne man købe som selvbetjening.

Eftermiddagen var til ”fri leg”. Nogle gik med Jon igen en længere tur, andre valgte at bade. Den lille fine udstilling om øen blev der også kikket på, ja og så var der jo tid til en ekstra øl, is eller kop kaffe.

Da tiden nærmede sig 16.30 samledes vi efterhånden alle på havnen og så gik det ellers hjemad, denne gang på en stopfyldt færge. På havnen i Rønbjerg ventede Tjalfe med bussen og så var denne dags program slut. Der var aftensmad kl. 19 og bagefter måtte mange ud og se den smukke solnedgang over Livø.

Jons referat

’Hurtigløberholdet’ gik fra Livø Avlsgård ind i skoven ad små stier. Vi kom snart til Ellesøen, et lille vandhul, der var helt fuldt af Krebeseklo-rosetter. Det virkede som om man kunne gå oven på Krebseklo-tæppet, men ingen forsøgte på det – klogt nok.

Lidt længere inde i skoven så vi meterhøje vinterstandere af Fingerbøl. Blomsterne var dog visnede.

Vi beundrede ’urskoven’ med spæde, unge, fuldmodne, gamle og udgåede egetræer. Sådan har den første skov i Danmark formentlig set ud. Der var også mange Hasselbuske i størrelser, som vi ellers sjældent ser.

Ved engen drejede vi mod nordvest og nåede efter et kvarters tid udsigten ved Louisehøj. Her holdt vi en pause, hvor vi nød udsigten over det bølgede kystlandskab ned mod Limfjorden. 

Så gik turen videre ad Kellervej ned mod Jomfrustenen. Jon havde ikke fundet den på ’spejderturen’ så vi ledte rundt i den tætte vegetation. Lige da vi havde opgivet at finde stenen, så vi den – kæmpestor og mosbegroet. Her har man ofret unge jomfruer – dog så vidt vides ikke for nylig! Hvis man ser godt efter kan man ane en svævende hvid skikkelse over stenen, men der var for stærkt lys den dag – vi så ingenting.

Vi drejede mod nord til fugletårnet, der desværre var lukket på grund af hvepsebo og råd. Her hvilede hold 2.  De havde deres endestation der.

Efter en kort pause gik vi videre ad småstier gennem lavt krat til Krumhøkerhuset, eller rettere markeringen af huset. Her lå der i gamle dage en kro, som betjente de søfarende. Den første krofatter var krumrygget, deraf navnet.

Hjemturen gik ad grusvej langs nordøstsiden af Livø. En meget smuk tur.

Tilbage i ’city’ spiste vi frokost hos Jesper. De fleste kunne finde en udendørs plads og nyde det fine vejr.

Et lille gruppe gik efter frokost en rask tur tværs over øen til krebsedammen og det nye fugletårn. Der var flot udsigt over kystlandet og Limfjorden i retning af Fur. Så gik vi ad stien til Hesselbjerg, hvorfra vi kunne nyde udsigten over Liv Tap. Desværre så vi ingen sæler men masser af lufttørrende skarver med udbredte vinger.

Fra Hesselbjerg gik vi at stien mod nord byen, hvor en større flok unge mennesker fra Hasseris Gymnasium sørgede for liv i byen.

Torsdag 21. august

Morgenmaden fin bortset fra det blødkogte æg der i sandhed var blød. De unge mennesker var dog hurtig til at tage ved lære, da det blev påpeget at æggene manglede 1 eller to minutter ja så var de dagen efter hårdkogte, men det er der jo en anden der kan skrive om. Vi smurte selv madpakke og efter lidt kaos med den store stanniol rulle ja så var alle klar ved bussen til afgang kl.9. Nå ja der kom et par dråber regn på vej til bussen, men det var vel så også turens eneste, ellers bød dagen på sol og lidt blæst.

Vilsted Sø, P pladsen i den østlige ende kl. 9.15

Ude på søen eller måske snarer på resterne af et træ sad der en majestætisk havørn.

Af andre lidt mere kuriøse var der sølvhejre, grønbenet rørhøne, lille lappedykker, fiskehejre og svaner.

På P pladsen var der i øvrigt et mobilt ”fugleskjul”.

Efter 45 min. Hurtigt videre til

De Himmerlandske Heder ank. Kl. 10.15

Hederne er privat ejet, men fredet og dermed med offentlig adgang. Over 1.000 ha er udpeget som Natura 2.000-område. Vi blev budt velkommen af en flok heste der tilsyneladende undrede sig over hvad der foregik.

Fra toppen en fantastisk udsigt over Oudrup Hede med Oudrup, Skarp Salling og Næsborg Kirke i det fjerne.

I øvrigt tydelig virkning af vestenvinden

Flere steder var heden kraftig påvirket af den

invasive Glansbladet Hæg. Der tilsyneladende bredte sig med om ikke med lynets hast så meget hurtigt.

Af mere naturligt forekomne kan nævnes tyttebær, revling og hedelyng. Sidstnævnte har ry for at have en helbredende virkning på gigtsmerter, når der laves en kryddersnaps på lyngknopperne. Knopperne kan åbenbart også bruges i et lindrende karbad, men kryddersnapsen lyder nu mest tiltalende.

Vi så også findestedet for Skarpsalling Karet. Skarpsalling Karret er et lerkar fra omkring år 3200 f.Kr. , som blev fundet i 1891.Det  er 19,5 cm højt og er dekoreret i Klintebakkestil med adskillige mønstre, som er udført med kanten af en hjertemusling og en overskåret fuglerørknogle. En kopi af karet kan ses på Vesthimmerlands Museum i Års eller på 50 kr. sedlen, hvis man skulle være så heldig at være i besiddelse af en sådan.

Kl. 11.10 afgang til

Lovns halvø med ankomst kl. 11.50.

Her var der fri leg. Efter frokost med lige præcis den mad man selv havde smurt, gik nogle en kort tur andre en lang tur og nogle få en for lang tur.

Et fantastisk landskab med udsigt til Hvalpsund, Sundsøre og Risgårde Bredning.

Efter lidt venten på de sidste (dem der var gået for langt) afgang til

Herregården Hessel med ankomst kl. 13.30.

Her fik vi et foredrag om herregården historien og livet på gården. Gården kan dateres tilbage til 1391 hvor et dokument fortæller om salg af gården. Der var ingen brønd på gården så alt drikkevand skulle hentes ca. 800 m fra gården. Det var særlig hårdt om vinteren. Specielt vinteren 1870 var hård. Her frøs også dammen på gårdspladsen så man måtte trække alle dyrene de 800 m for at de kunne få vand. Men intet er så galt så det ikke er godt for noget eller nogen. Præsten sneede inde på herregården, men da maden var bedre på herregården end på præstegården blev han der længst muligt. I 1967 blev gården omdannet til museum. En stor del af arbejdet på museet foretages af frivillige i 14 forskellige lav, bl.a. kan nævnes Cafe lav, Snapse lav, Jule Lav, Heste lav, Aktivitets lav og Traktor lav.  

Stuehuset var under renovering, nyt stråtag og stabilisering af murene, så det var lukket men vi kunne komme ind i kostalden (meget lavloftet) og hestestalden (højt til loftet) og laden med hestekøretøjer og forskellige gamle, ja nogle endda ældgamle landbrugsmaskiner. Tærskeværk, hakkelses skærer, kartoffellægger, kartoffeloptager roesåmaskine og korn såmaskine, selvbinder m.m., endvidere tre gamle traktorer en Ferguson TEA 20 med 26 kh, en Bolinder Munktell med 29 hk og en ”stor” Bukh 403 med 40 hk, samt fem små af lidt ubestemmelig nyt fabrikat.

 Afgang kl. 15.00 og ankomst til

Myrhøj gravhøj og stenrække kl. 15.25.

Den nu restaurerede høj er fra bronzealderen, men man har også fundet spor fra både stenalderen og jernalderen i området, der har været beboet i over 4.300 år. Op til gravhøjen leder en række sten, som man mener, har været brugt i forbindelse med kultiske ceremonier. Stenrækkens placering i forhold til gravhøjen kan være knyttet til solen eller månens stilling på en bestemt dag. På vandreturen i området så vi bl.a. Bjergrørhvene.

Afgang kl.16 mod Vitskøl Kloster via Ærtebølle, som nok mest huskes for Ærtebølle kulturen. Den så vi dog ikke meget til da den iflg Jon var tildækket for mange år siden- ak ja.

Hjemkomst til Vitskøl Kloster Kl.16.30

Aftensmad kl. 19,

Bøf med løg og islagkage. Bøffen var god, kartoflerne var gode og sovsen god.

Derefter aftenhygge i pejsestuen til selvlavet kaffe og te.  

Fredag 22. august – Lille Vildmose

Morgenen startede med ingen morgenmad fremme kl.7.30.

Men med lidt konduite og hjælp fra holdlæreren, fik de unge sat morgenmad ind og vi fik spist og alle var ved bussen kl.8.30

Vi kørte direkte til Lille Vildmose, hvor vi mødte vores guide til turen i Tofte skov. Vi kørte i vores egen bus og Willy (guide) viste vej og lukkede os ind i den fredede skov.

Skoven og mosen har været hegnet siden 1903 og vildsvin siden 1906. En større bestand af krondyr, dådyr, Visent (Europæisk bison). Kongeørn og havørn yngler.

Fra i år er set et ulvepar med en unge og det er 200 år siden der har ynglet ulve i Nordjylland.

Vi blev sat af bussen i et område hvor sitkagraner er brændt ned, da de ikke er hjemmehørende i Danmark og helt af sig selv vokser der birk op, frøbanken har ligget i jorden. Enkelte høje sitkagraner stå endnu og er insektfauna. Området får nu tilført kokasser og græsser vokser op.

Vi gik hen til et område hvor der tidligere har ynglet en sort stork, reden venter og en å med foreller er gravet fri, så betingelserne er ok.

Vi kørte videre med bussen, langsomt og vi fik øje på vildsvin og 4 smågrise løb afsted. Krondyrene blev set, 2 tyre med store gevirer, brunsttiden er lige begyndt, ca. 14 dage tidligere pga. klimforandringer.

Lige pludselig stod en visenttyr lige foran bussen og luntede lige så stille ind i buskadset. Lidt længere fremme var 3 visenter ved at gå over vejen. Det var turens højdepunkt.

Endnu en gang blev vi sat af bussen og gik igennem bøgeskov til en sti ud i Tofte mose med flot udsigt.

Tilbage kørte vi langsomt igennem et område hvor visent flokken ofte holdt til, men der var ingen at se, vi kørte ud af en anden port og videre tilbage til Lille Vildmose centret.

Frokosten ventede i jægerstuen, hvor vi fik en introduktion om lokalet. Der blev serveret dejlige sandwich og drikkevarer. Godt mætte gik vi til udstillingen og havde god tid til at se om naturen og livet i mosen. Nogle var oppe at ”flyve med en ørn”.

Turen gik videre med bussen til Portland mosen, Her skulle vi holde øje med traner og elge, dog uden held.

Ved Brandvagtstårnet holdt vi lille pause så vi kunne komme op i tårnet, meget flot udsigt over den flade mose i mellemområdet, men heller ikke her var der elg at se.

Næste stop gik vi på en plankesti i Portlandmosen en lille rundtur, her fik man rigtig fornemmelsen af de store vidder henover tørvemosen med forskellige lave planter, bla. soldug. På en lille platform var der foto og tekst om hvordan de gravede tørv i mosen.

Sidste stop var ved en birkeskov, hvor en sti førte ind over mange broer over grøfter

der var gravede for mange år siden og området var siden vokset til. Det var en tur frem og tilbage.

Så gik turen hjem efter en lang og oplevelsesrig dag, i fantastisk solskinsvejr.

Hjemme ventede middagen den sidste aften.

Tak for en dejlig tur til Bodil og Jon.  Bente Svendsen

Lørdag d. 23. august – Hjemtur

Også på denne turens sidste dag blev vi begavet med et flot vejr med sol og vekslende skyer.

Efter morgenmad og tjek ud gik turen nordover til Aggersborg, der ligger nordenfjords tæt ved Aggersund. Det er Danmarks største vikingeborg og den er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Borgen har en indre diameter på 240 meter, og hele anlægget er langs voldgravens yderkant 288 meter bredt. Mellem volden og graven var et ca 8 meter bredt plant stykke. Graven var ca. 1,3 meter dyb, mens volden var ca. 4 meter høj. Volden var bygget af jord og tørv, afstivet og beklædt med egetræ.

Man var i gang med at forberede et større vikingemarked, men det forhindrede ikke at vi kunne gå rundt og få et indtryk af det store anlæg. Der er ingen bygninger, men man havde klippet græsset så det markerede, hvor det oprindelige anlæg lå. Der var også et hus med information om stedet.

Efter en time ved Aggersborg gik det 10:30 atter over Aggersundbroen til Navn Sø. Den er meget ren og ligger lidt nord for Aars. Her gik fra 11 til 12 en rundtur på ca. 2,4 km. Jon smed sko og strømper for at vade ud efter den sjældne Tvepibet Lobelie, der var mange af her. En flot og afvekslende rundtur med dyr i indhegningerne.

Så var det tid til frokost og her havde Jon og Bodil fundet et sted ”Naturbasen – Aars Skov” tæt ved Aars, hvor der var madpakkehus og muldtoilet.

Kl. 13 gik det så for alvor sydover mod vejle, hvor der ved Haraldskær var planlagt en lille tur og kaffepause. Stedet var under reparation, så det blev der ikke noget af. I stedet blev det så til kaffe fra bussen og medbragte kager på rastepladsen Skærup Vest ved motorvejen lige syd for Vejle.

Efter en passende pause for vores gode chauffør gik det kl. 16:15 mod Ringsted, som vi som programsat nåede ved 18-tiden.

Atter en vellykket tur.

Se billeder fra turen.

Ejby Ådal – 21. maj 2025

Med kraftige regnbyger på vejen til Ejby, var vi forberedte på det værste, men da alle 8 deltagere ved 18-tiden var nået frem, klarede det op, og vi havde flot vejr med nogen blæst på hele turen.
Lise havde forberedt turen godt, og ved udgangspunktet på ”Kyndeløse Strandvej 22B i Kirke Hyllinge” er der en stor parkeringsplads.

Et flot og varieret område med muligheder for både op- og nedture.

Masser af fuglesang så som nattergal, solsort, råger og mange flere.

For planterne henvises til teksten på billederne i galleriet.

Halvvejs var der kaffe/spisepause med udsigt til Issefjorden. Turen på ca. 2,6 km varede 3 timer.

En vellykket tur og stedet er nok værd at besøge en anden gang.

Se billeder fra turen.